30 apr Kommer du fra en normal familie?
Det tror jeg næppe du gør! Jeg vil påstå, at vi alle, på én eller anden måde, kommer fra en ”dysfunktionel” familie.
Spørgsmålet er bare HVOR dysfunktionel?
Det var først efter at jeg fik min egne børn, at det gik op for mig hvordan jeg typisk selv havde reageret som barn. De mønstre jeg havde haft som barn og mine ”håndterings” strategier for livet havde jeg også taget med mig i mit voksne liv.
Som sagt tror jeg ikke på, at der er nogen, der kommer fra en ”normal” familie.
Lad mig sige det sådan;
Det er umuligt for forældre at rumme alle deres børns krav og opfylde alle deres behov, lige meget hvor meget de prøver.
Der kommer uvægerligt tidspunkter under vores opvækst, hvor vores forældre ikke har tid eller de er optaget af noget andet lige der, hvor vi beder om noget. Alle forældre kommer også til at sige noget til os som gør os kede af det. Vi kan komme til at føle os ramt, afvist og ikke lyttet til.
Og den følelse vi får bliver lagret ind i vores krop. For vores krop husker ALT.
Hvis du er vokset op i en familie med meget drama, med en forælder der har været syg, arbejdet for meget, drukket for meget mv, så kan det være at du også udviklede nogle mere eller mindre heldige strategier for at ”håndtere” dit hjemmeliv dengang.
Hvis du f.eks. har haft forældre som selv har haft svært ved at rumme deres følelser eller de har båret på internaliseret skam, kan de have fået overført noget af de uhensigtsmæssige mønstre til dig, uden at de overhovedet var klar over det.
Vi har alle sammen såkaldte overlevelsesstrategier, og nogle af dem er selvfølgelig mere sunde end andre.
De strategier jeg taler om, som udspringer af at have været vokset op i en dysfunktionel familie, er dem som udvikler sig helt fra barnsben. De opstår som en ”hjælp” til at klare sig i familien.
Der er 4 hovedroller:
Der er 4 hovedroller/strategier og det kan være du kan genkende dig selv i flere af dem. Dog er der typisk én man mest kan identificere sig med.
Helten
Det ene af dem er ”heltens” rolle og her er du som barn den lille mor/far. Når din foretrukne mestringsstrategi er Heltens rolle er du typisk overansvarlig, du klarer dig selv, gør alt rigtigt, er måske lidt kedelig og alvorlig og du har behov for alles bekræftelse. Det du ikke viste verden dengang var, at du ikke følte du kunne gøre nok. Du følte dig måske utilstrækkelig og såret og havde lavt selvværd.
Din ”funktion” som helten i familien var at give din familie en følelse af selvværd og stolthed.
Syndebukken
”Syndebukken” er en anden rolle, hvor du som agerede ”det sorte får”. Du var sikkert trodsig, sur, indesluttet, og fik altid negativ opmærksomhed.
Du viste ikke andre, at du under masken følte dig udenfor, og at du ikke var god nok. Du var såret og følte dig forladt og du bar på en vrede uden at få støtte til at håndtere, hvordan du kunne komme af med det.
”Syndebukkens” funktion i familien er at lede opmærksomhed væk fra problemet i hjemmet.
Klovnen
Den tredje børnerolle er ”klovnen” eller ”maskotten”. Klovnens rolle har formået at ”peppe stemningen op” i familien gennem skæg og humor. Klovnen kan gøre alt til en joke og de anstrenger sig for at få andre til at føle sig godt tilpas.
De er smilende, charmerende, super nuttede og umodne. Andre kan ikke se, at de typisk under masken er ensomme, forvirrede, og har lavt selvværd. Det kan også godt være svært for dem at danne dybe relationer, fordi klovnen ikke viser, hvem de i virkeligheden er. Det er ikke engang sikkert, at de selv ved det og af den grund kan de føle sig betydningsløse.
Det usynlige barn
Den sidste rolle er ”det usynlige barn” eller stille barn. Hvis du kan genkende dig selv i denne rolle, har du nok set og hørt alt, selv om du var stille. Din funktion som stille barn var at give familien lettelse. Du var et barn de andre voksne ikke bekymrede sig om, for du aldrig skabte problemer.
Det kan være hårdt for et usynligt barn at føle sig betydnings- og identitetsløs. Tit kan det usynlige barns rolle gøre at barnet føler sig opgivende, såret og ensom. De kan have en tendens til at trøstespise eller ser meget fjernsyn. Det er som om de drifter gennem livet og dagdrømmer.
Vi kan alle sammen have elementer fra alle børnerollerne, men med bevidsthed og opmærksomhed kan du vende dem til noget positiv!
De overlevelsesstrategier vi har påtaget os som børn, er typisk også de samme strategier vi vælger som voksne med mindre vi bliver bevidst om dem og vælger at gøre noget andet.
Er der en af rollerne, som vækker genklang hos dig?
Jeg var helten i min familie – det er også meget almindeligt for første barn.
Hvilke roller genkender du dig selv i?
No Comments