Access Bars har været et fantastisk værktøj for os herhjemme. Hele familien har fået glæde af behandlingen. Min mand plejer at falde i søvn under en bars behandling. Alene det, at den også virker selv om man sover har været et hit! Min søn synes, at den får ham til at føle sig let, og min datter har nydt flere behandlinger, mens hun har set en god film på sin iPad.
Man kan nemlig se fjernsynet samtidig, så behandlingen er super god til børn, der ikke kan ligge stille. I dag arbejder jeg primært med voksne og teenagere. Så der bliver ikke så ofte set film mere, under en behandling.
Musik til gengæld, er forbudt under en Bars-behandling for den kan forstyrre effekten. Det er, fordi hjernen forbinder nogle følelser til musikken. Personlig er jeg rigtig glad for Bars. Jeg føler mig tømt for tanker bagefter- på den gode måde! Tømt og rensede er en god måde at beskrive, hvordan jeg har det bagefter. Hvis du oplever noget andet vil jeg gerne høre fra dig!
For nylig fik jeg en behandling i Suzannes blide og sikre hænder.
Jeg har gennem de seneste mange år lidt under et alt for højt stress niveau, hvilket trækker mig væk fra kontakt fra alt der gør mig godt, men mest af alt væk fra mig selv. Jeg får meget vanskeligt ved at mærke min krops og psykes signaler om nænsom opmærksomhed. Dette bliver selvforstærkende indtil min krops og emotionelle smertegrænse er nået og jeg får det virkelig dårligt.
I disse tilfælde er mine bedste erfaringer for at genetablere velvære og kontakt i mig selv, at få kyndig kontakt. At være i Suzannes hænder giver mig en næsten øjeblikkelig dyb fysisk og emotionel ro, hvor hele mit system kommer til live.
Jeg oplevede at Suzanne var fintfølende og registrerede de små forandringer der skete i mig undervejs, og mødte dem og mig med rum og nænsomhed. Da jeg tog afsted fra Suzanne var det med ro og balance i krop og sind, den slags ro som sjældent opstår og udvikles uden professionel assistance. Suzanne er et af de mest grundige mennesker jeg kender. Denne stærke faglighed sammenlagt med hendes fine evne til at møde hvert enkelt menneske med rum og nærvær, giver Access Bars de bedste præmisser, og mig som klient en vidunderlig oplevelse i hjemvenden til mig selv.
Jeg kan kun råde andre til at lægge vejen forbi!
– Anna
Access Bars er en blid behandlingsform, hvor du ligger fuldt påklædt og slapper af på en briks, mens jeg nænsomt berører 32 energipunkter på dit hoved. Ved at berøre disse punkter blidt frigøres følelser, tanker, begrænsninger, vrede og fordømmelse, der står i vejen for din indre glæde. En ”bar” er en energibane mellem to punkter på hovedet, som er forbundet med nogle centre i hjernen. Det er derfor behandlingen hedder Access Bars eller ”bars”!
Der er 32 punkter i Access Bars som påvirker forskellige områder f.eks. krop, seksualitet, healing, kontrol m.m. Områderne rummer ophobede tanker, meninger og blokeringer, som du ubevidst har opbygget gennem dit liv. Mange oplever, at de har svært ved at tænke ”lineært” under en Access-Bars behandling. Det kan føles som om hjernen er under opbygning!
Jeg behandler også teenagere og unge med særlige behov såsom ADHD, OCD og autisme.
Jeg har flere års erfaring med at give Access Bars behandlinger og flere af mine klienter kombinerer ”bars” med andre sessioner såsom Breathwork og terapi. Access Bars kan sagtens ”stå alene”, og det kan også bruges som et terapeutisk værktøj til at arbejde med manglende overskud, motivation, følelser af angst, depression og dét at være stresset.
Nogle gange beder jeg dig om at trække vejret i en bestemt rytme, mens du ligger på briksen. Jeg har fået feedback på, at kombineret med et blidt åndedræt, er Access Bars’ effekter endnu mere kraftfulde! Det er selvfølgelig op til dig om du ønsker at jeg benytter flere værktøjer under din behandling. Du er også meget velkommen til blot at lægge dig tilbage og tage imod!
”Bars” behandlinger hjælper dig med at give slip på dårlige vaner, overbevisninger og gamle ”sandheder,” så du får mere plads og energi til nye måder at tænke på. Det er med til at åbne op for nye muligheder og mere nærvær i dit liv. I og med at jeg ofte beder dig om at trække vejret i et stille og roligt tempo i en bestemt rytme gør at der samtidig kommer en pause i dine tanker.
Dit bevidste åndedræt gør din krop mere i stand til at tage imod Bars’ healende effekter.
Bars virker også mens du sover! Så selvom du måske falder i søvn under en behandling, virker Access-Bars stadigvæk. Det handler om at få tankerne til at falde til ro og det sker, når du trækker vejret bevidst og sammenhængende, når du sover og når du mediterer.
Efter en lang arbejdsdag var jeg træt, sulten, lettere stresset og nervøs over menneskemylder på min vej til min første Access Bars session med Suzanne. Jeg mærkede varmen og imødekommenheden lige som jeg trådte ind af døren. Efter en kort intro gik vi i gang.
Den næste time bød på en dejlig afslappet behandling med humoristisk samtale og plads til hvile og tavshed undervejs, hele tiden var Suzanne opmærksom og nærværende. Jeg kom omkring mange tanker – erindringer – minder og følelser.
Da sessionen sluttede var jeg helt afslappet, tømt for tanker og bare til stede. På min vej hjem, lagde jeg mærke til at jeg var fuld af energi men det var positiv energi og en fornemmelse af afklaring som jeg ikke havde haft kendt til i lang tid.
I tiden efter Access Bars behandlingen, oplevede jeg at flere og flere ting faldt på plads, at jeg kunne anskue situationer og problemer med ro og enkelhed.
Det var en skøn ”rejse” med en rigtig dygtig og tryghedsskabende guide, tak Suzanne, jeg kommer igen.
– Carsten
På billedet kan du se en guide over de 32 punkter jeg berører på dit hoved under en behandling. Og her kan du også se, hvad de forskellige punkter står for og hvor de ligger hen på hovedet.
Access bars er godkendt som kropsterapi.
Access-Bars® er en del af Access Consciousness® og godkendt af The National Certification Board for Therapeutic Massage i USA og The International Institute for Complementary Therapists (IICT).
Der er efterhånden kommet videnskabeligt bevis på, at Access Bars kan reducere stress, angst og depression med over 80%.
Der blev lavet en undersøgelse i Access Bars gennem ”Global Neuroscience Research Foundation” i 2015.
Resulaterne viste blandt andet, at under Bars processen begynder blokeret energi at flyde igen, heale og urettes i kroppen.
Hvis du er nysgerrig på at læse mere om undersøgelsen, kan du klikke på det følgende link:
https://accessconsciousness.app.box.com/s/i8m1i1fwq7or82j38dzfbfol7cv0aeyj
I videoen nedenunder, får du en ca. 11 minuttes gennemgang af, hvad der sker i hjernen før og efter en session, præsenteret af neuroscientist Dr. Jeffrey Fannin med Gary Douglas & Dr. Dain Heer, skabere af Access Consciousness. Du kan se videoen ved at klikke på linket nedenunder:
https://www.youtube.com/watch?v=DgGbFRjqQPk
En bars-behandling hos mig varer 60-75 minutter og koster 600 kr.-
Suzanne Jensen | Assentorpvej 125 | 4295 Stenlille | +45 20 43 70 75 | CVR: 37118761 | info@suzanne-jensen.dk