fbpx
Suzanne Jensen Kigger

Hvornår er jeg healet?

Jeg havde en barnlig tror på at der ville komme en skønne dag, hvor alt var fikset.

Der ville ikke længere være triggere, jeg ville ikke blive vred eller ked af det.

Det var magisk tænkning om, at når jeg er kommet igennem xxx (indsæt en situation) så er mit liv xxx (indsæt en følelse + tilstand).

Det kan være du kan genkende det?

Lad mig afsløre en hemmelighed.

Dengang jeg var teenager, havde jeg et meget svært forhold til mad.

Jeg var overbevist om at min mor var imod mig, at jeg ikke kunne spise som jeg ville fordi hun var der.

Jeps

Jeg rejste alene til Australien på ferie som 17-årig og ved du hvad der gik op for mig?

Min spiseforstyrrelse var rejst med mig!

Jeg var oprigtig chokeret.

Virkelig!

Det gik op for mig, at jeg havde det lige så skidt i Australien som i England.

Og jeg fattede ikke hvorfor.

I dag er jeg kommet over min spiseforstyrrelse… og mange andre ting også!

Jeg vil gå så langt som til at sige at jeg er lykkelig.

MEN

Livet ER en rejse.

Gudskelov!

Og jeg møder stadigvæk sten på vejen.

Heldigvis ikke i samme grad som at leve med en spiseforstyrrelse.

At have en spiseforstyrrelse, en afhængighed, eller at være medafhængig er sager for sig selv.

Her taler jeg om almindelige hverdagssituationer.

Hverdags op- og nedtur.

At miste.

At sørge.

At turde elske.

Det er også en del af livet. Livet sker. Livet fortsætter.

Når jeg møder situationer og andre mennesker, der trigger mig, så hjælper de mig til at kigge indad!

Jeg ser det som en mulighed for at heale den side af mig selv som stadigvæk er såret, frossen, afvist.

Jeg tager en dyb indånding i maven – nogle gange flere!

Og så mærker jeg helt ind i mit hjerte.

Du kan selv prøve det næste gang du oplever du reagerer stærkt på en situation eller person.

Spørg dig selv; hvor gammel er denne reaktion/ følelse?

Hvad siger den til dig?

Drag omsorg for den på samme måde som du vil gøre for et barn.

Sig til dig selv; ”jeg har dig”, ”det er ok”.

Og så send en masse kærlighed og omsorg til det sted hvor du mærker det mest i kroppen.

Når du tænker på personen eller situationen igen, kan det være din reaktion har ændret sig.

Lad mig vide, hvordan det går med at praktisere ovenstående.

Kh

Suzanne

No Comments

Post A Comment